INTERNT TIL PERSONALET

INTERNT TIL PERSONALET

 

Fløng Skole, den 12.02.2001

Vedrørende flytning til pavillonerne.

Pavillonerne er nu ved at blive klargjort, så de skulle kunne tages i brug mandag efter vinterferien.

Som forhåbentlig vidt bekendt, skal “b” og Blæksprutten rykke til pavillonerne på parkeringspladsen ved idrætshallen, og “B” til dem ved festsalen.

I “b”/Blækspruttens er der indbyggede toiletter, hvorfor der etableres vand- og kloakforsyning. Klasserne i “B” skal benytte toiletterne ved forhallen til festsalen. I den periode, hvor dette område er under renovering: midt maj til midt juni må de benytte toiletterne til 60’erne.

Vi regner med, at vi uden for mange problemer vil kunne anvende faglokalerne i 60’erne og 70’erne indtil sommerferien, dvs. musik i nr. 72, håndarbejde i nr. 62 og edb i nr. 67.

Jeg har aftalt med Liselotte, at kommunikationen mellem kontor, tandlæge mm og pavillonerne ved idrætshallen til en vis grad kan foregå over Blækspruttens telefoner.

Der er ét fællesnummer: 46 56 50 14, og der vil være enten en telefon eller et såkaldt håndsæt til hver klasse/SFO-lokale. Så får vi se, hvordan det kan fungere.

Flytningen af møbler mm vil foregå i vinterferien.

Blæksprutten klarer nedpakning mm ved indkaldt mandskab i vinterferien.

Klasserne gøres som følger:

Borde, stole, kateder, skabe, reoler o.l. flyttes af kommunefolk.

Indholdet af skuffer, skabe, reoler mm pakkes i flyttekasser inden ferien, fx af lærere og elever i fællesskab. Kasserne forsynes med en på et endestykke fastgjort A-4 seddel i plastlomme med klassebetegnelse og pavillonnummer. (Flyttekasser hentes ved hovedindgang kontorfløjen).

Møbler, som man ikke ønsker at have med, forsynes med tydelig seddel.

EDB- og evt. andet teknisk udstyr flyttes i første omgang kun, hvis det er forsynet med en flytteseddel. Finder I siden, at I kan have plads til andet, må vi finde ud af at få det flyttet ved fælles hjælp.

Eleverne vil få en officiel seddel med hjem inden ferien om denne flytning, og her vil der bl.a. stå, at eleverne møder i deres gamle/nuværende klasselokale og følges med læreren til det nye lokale!

Dette for at undgå for megen forvirring, samt for hvis nu ikke alle pavilloner er klar!

Jeg vil foreslå, at fx elevskuffer placeres på vinduesbordet og afhentes, når sindene er faldet lidt til ro i de nye omgivelser.

Placering af klasserne:

Parkeringsplads ved idrætshallen:

A-rækken, længst mod øst: nr.1 SFO-personale mm, nr.2 3.b, nr.3 SFO og nr.4 2.b.

B-rækken: nærmest skolen: nr.5 bh.b, nr.6 SFO, nr.7 SFO og nr.8 1.b.

Parkeringsplads ved festsal:

Nærmest store gård: 6.b; de sammenbyggede: øst: 4.b; vest 5.b.

Venlig hilsen

Fritz Ole

Del med vennerne..

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *