Skolens historie side 22

 

til forrige side
til indholdsfortegnelsen
Forklaringer og uddybende bemærkninger.side 3:1) Kongelig: Kongen var Christian den 6., som regerede 1730-46. Tiden og samfundet var bl.a. præget af følgende: kongen var enevældig, bønderne var fæstebønder under en godsejer/herremand, de ejede altså ikke selv deres gård, de skulle arbejde et vist antal dage for herremanden = hoveri, og de var stavnsbundne, dvs. de kunne ikke flytte eller rejse uden særlig tilladelse. Ikke kun troslivet, men hele samfundsforståelsen var præget af den religiøse retning, som kaldes pietismen. Om alle disse forhold må man søge oplysninger andetsteds, men de havde alle en væsentlig indflydelse på tankerne om skole og uddannelse samt på resultatet af denne forordning.2) Forordning. Som det vil fremgå af forordningens tekst, var det meget fremsynede og også ambitiøse tanker, der lå bag den. Det viste sig også, at den var så meget forud for sin tid, at den ikke slog igennem, den blev simpelt hen ikke gennemført. Dels var de, der skulle betale ikke villige til det, dels var bønderne meget lidt tilbøjelige til at sende de børn i skole, som de havde god brug for til arbejdet hjemme, bl.a. når far og karlene skulle på hoveri, og dels var det svært at skaffe kvalificerede lærere, ikke mindst da lønnen var ringe. Men i Fløng medførte forordningen, at skolen kom i gang nogle få år efter, i 1742, og degnen Niels Hansen blev den første lærer på Fløng Skole. De må altså have fået løst de problemer, som brevene omhandler.Side 5:1) gemene: almindelige, jævne.2) vedbørlig: tilstrækkeligt (“som det sig hør og bør”).3) Kong Frid. IV Eksempel: Frederik IV udstedte 28. marts 1720 forordning om oprettelse af almueskoler overalt på krongodset. Dette var opdelt i rytterdistrikter, efter
side 22
retur til side 3 eller side 5
til næste side
Del med vennerne..

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *